Trille – festivalens uundværlige køkkenkone

Oprettet d.

”Når man besøger køkkenpersonalet, så får man da en rigtig kop”.

Trille Rasmussen – Sølund Musik Festivals uundværlige madmor byder på kaffe i festivalens måske vigtigste skurvogn; køkkenvognen. Ikke et ondt ord om festivalens hvide engangsplastikkrus, men det føles godt og omsorgsfuldt med et stykke kaffevarmt porcelæn i hænderne.

Det er pivkoldt, småregnende og vestenvinden er uden nåde.  Vi bænker os derfor i køkkenvognens ’alrum’, der består af et punktvist vindtæt overdække, nogle havemøbler og et køleskab.

Fra 30 til 90 timer om ugen

Trille er 54 år gammel og gift med Lars, der sidder i festivalens bestyrelse. Hun bor i Skanderborg og er i gang med sin 15. sæson som ’sølunder’. 11 måneder om året er hun deltidsansat som respiratorhjælper for Helle. Men knapt fire uger om året bor hun og Lars i en skurvogn på festivalpladsen sammen med festivalens øvrige bestyrelsesfamilier og en voksende håndfuld medhjælpere. Her har Trille døgnvagt som madmor. Hendes sædvanlige arbejdsuge på 30 timer får vokseværk til imellem 80 og 90 timer.

”Det kan ikke være anderledes,” forsikrer Trille uden antydningen af selvmedlidenhed. For trods en slem diskusprolaps for 2½ år siden, så er der i festivalmåneden hver dag et sted imellem 15 og 150 mennesker, der skal have morgenmad, frokost og eftermiddagskage. Aftensmaden køber Trille også ind til – om end kokketjansen her går på skift.

Morgenkaffe i køkkenvognen

”Mit vækkeur ringer kl. 5.45. Så smutter jeg i køkkenvognen og sætter kaffe over, før jeg går i bad. Når jeg kommer tilbage, er de første tre – fire mænd fra opstillingen i gang med deres morgenkaffe i køkkenvognen. Så står vi lige et øjeblik sammen. Nogen gange siger vi ikke så meget - andre gange pjatter vi. Det er altid rigtigt hyggeligt.” Trille smiler et af mange smil. Man får tanken, at medhjælperhyggen på Sølund Musik Festival har en hel del at gøre med Trille.

I virkeligheden starter Trilles festival mange uger før, hun tjekker ind på plænerne foran Landsbyen Sølund.

”Jo mere jeg får forberedt før festivalen, jo nemmere går det under festivalen.”

Det betyder, at privaten i Skanderborg Midtby i ugerne op til festivalen bugner af forbagte kager, pandekager med fyld, lasagne osv.

Hvorfor?

Trille svarer. Alvoren kiler sig ind et øjeblik:

”Lars og jeg flyttede til Skanderborg for 15 år siden. Så blev Lars festivalmedhjælper på ’den store’ og jeg på ’den lille’, fordi jeg simpelthen så godt kan li’ at vide, at det, jeg gør, gør en forskel for nogen, der har brug for det. Pludselig kan man jo selv komme i en situation, hvor man er buret inde, der hvor man bor, fordi man er blevet syg eller handicappet. Det ville jeg ikke bryde mig om.”

Ingen mug i krogene på Sølund

Så er smilet tilbage igen. ”Der er også det med sammenholdet her. Det kan man ikke gøre op i penge. Ja, vi arbejder i mange timer hver dag – og det gør vi syv dage om ugen. Men vi tager os jo tid til at hygge os undervejs. Vi spiller spil, vi har filmaften og vi laver bål. Og når vores familie, kollegaer og venner kigger forbi, så er vi da sammen med dem. Det kunne ingen finde på at blande sig i.”

Trille slutter: ”Vi er en stor familie - på godt og på ondt. Der er aldrig noget muggen i krogene. Engang imellem ryger vi i totterne på hinanden. Så tager vi en rask og bramfri diskussion. Det, der bøvler, bliver klaret her og nu. Og så er vi videre. For det vi gør, er så vigtigt. Det glemmer vi aldrig.”

Vi runder af – en stor og flot laks til frokostbordet vil rigtig gerne ind i ovnen. Imens den ryger ind i varmen, når Trille lige at slå fast, at hun bliver ved, til hun skal bæres ud.

Kære Trille - Team Sølund Musik Festival tager dig på ordet. For din indsats er fantastisk og uerstatteligt!