Ritter – Sølunds kan-alt-muligmand

Ritter er rusten. Det er resten af inderkredsen af Sølund Musik Festivals opstillingsgruppe også. Gårdsdagens fejring af, at de store linjer på pladsen nu er tegnet, blev en drøj affære. Det startede fredeligt med rundbold på plænen. Alle over tres – Ritter inklusive – var udstationeret som hjørnemarkering med udskænkningsbeføjelser.

En konfirmation i utide
Men undervejs tog det hele en uventet drejning. For Ritter i hvert fald. For som det ofte sker i Sølund-sammenhæng, så var noget i gære. Det var 68 årige Ritters ’konfirmation’, der skulle fejres. Med skåltaler af ’mor’ og ’far’, festmad og rigeligt med drikke, musik og dans. Og konfirmanden gjorde, som konfirmander gør – gik all in.

Ritter er døbt Preben til fornavn. Til dagligt bor han i en nedlagt landejendom i en lille by nogle kilometer udenfor Skanderborg. 10 måneder om året ligner hans tilværelse mange andre folkepensionisters; han passer haven og sanker brænde til fyret. Det bliver også til lidt naturalieøkonomi med brænde som møntfod - folkepensionen rækker jo ikke langt.

Men fra midt i maj til midt juli efterlader Ritter folkepensionisten i Mesing og går i døgnvagt som festivalmedhjælper. Først en måned på Sølund Musik Festival og umiddelbart efter en måned på Nibe Festivalen.

Selv om Sølund Musik Festival er Ritters absolutte hjertebarn, så har han i de sidste knapt 40 år haft handyhænderne i de fleste festivaler i Danmark – både i dem, der stadig består, fx Nibe Festivalen og 30 år i Smuk Fest, og i dem der ikke længere er i blandt os som fx Danmarks Yngste Festival.

Ritter er Sølunds kan-alt-muligmand
Ritter er manden, om hvem festivalchef Lasse Mortensen uden tøven siger ”Han kan ALT på festivalen– mure, tømre, samle, skille ad … hvis du sender ham på lossen, så kommer han tilbage med fire ødelagte anlæg, som han så bygger sammen til et, der dur. Han gør det bare!”

Vi finder en bænk og sætter os imellem et par byger. Hvad får en mand, der ikke skal bruge læsebriller for at få øje på sin 70 års fødselsdag, til at hælde 500 benhårde arbejdstimer om året i cirkuslivet som festivalmedhjælper først på Sølund dernæst i Nibe uden at få andet end kosten, kærligheden, musikken, æren og fællesskabet for det?

”Jeg må godt ryge lidt – ik?” Ritter hoster. Den der aggressive lungehindebetændelse, der sendte ham på hospitalet i to X to uger i efteråret, slår stadig lidt med halen. En påstand som Ritter affærdiger. Han er HELT frisk igen, og han har aldrig – bortset fra lungehindebetændelsen – fejlet noget i hele sit liv.

Tilbage til spørgsmålet? Hvad motiverer til medhjælperarbejde på Sølund i al slags vejr fra kl. 7.30 og til fyraften sidst på eftermiddagen? Hver dag! Uge efter uge.  

”Det er det sociale ved festivallivet. Det er rart. Jeg bor alene. Det kan godt være lidt tomt indimellem. Jeg har ikke den helt store sociale omgang i min hverdag. Så at være sammen med gode mennesker på festival, det betyder alt for mig. Sølund Musik Festival er mit andet barn.”

Det hele startede med kærlighed
Ritters engagement i festivalen startede med kærlighed – ikke til festivalen, men til en af festivalens stiftere, der i dag er hans ekskone og mor til hans voksne søn, der selvfølgelig har været barn på festivalen.

”I dag ærgrer det mig lidt, at jeg ikke var med det første år. Men siden har jeg stort set lavet alt her. I mange år var jeg formand for ”Grillen”. Det har jeg bedt om at blive pensioneret fra. Men jeg sætter stadig 'Grillen' op sammen med en håndfuld andre. Det kan jeg gøre i søvne.”

Et særligt publikum gør indsatsen særligt betydningsfuld
Betyder det noget, at Sølund Musik Festivals publikum er et særligt et af slagsen?

Ritter tænker sig igen om. Stilhed i fællesskab er en fin ting. ”Ja,” svarer han så med et fast nik. ”Det gør, at jeg får det godt med mig selv. Det er rart at kunne hjælpe andre. Det er rart, når de kommer forbi og snakker. Og for dem er det jo festival, festival, festival. Man er ikke i tvivl om, hvor godt det her er. Hvilken betydning festivalen har.”

Ritter slutter med en berigtigelse og et krøllet smil, der sætter sig i hver en linje i hans vejrbidte ansigt; det er nu ’kun’ 450 timer, han arbejder hver sommer. Under festivalen holder han nemlig fri.

”Så er der fest og musik. Jeg laver ikke andet. Så meget, at jeg tit må have en morfar midt på dagen.”

Kære Ritter – hvor er vi glade for, at du er med os. Af hjertet sætter vi pris på dig. Pas nu på dig selv. Vi skal have glæde af dit selskab og dine fantastiske evner i mange år endnu.